Du er her. Kalvebod Jagt Klub

 Velkommen til 
Kalvebod Jagtklub

Jagt og fællesskab

Flugtskydning og fællesskab


 

Foredrag om jagt, tilmelding nødvendig

Arrangement fra Storkøbenhavns Jagtforening.

Steen Andersen 

Redaktør og vært på Jagtmagasinet. 
Foredrag om jagt.

Steen Andersen er vært på Jagtmagasinet på DK4. Her er han kendt som værten med de mange skarpe holdninger i forbindelse med sin store passion for jagt, hvor han ikke er bange for at belyse både positive og negative konsekvenser af jagt. Steen bruger stort set al sin vågne tid på jagt, og har gennem årene jaget stort set alt, hvad der er værd at jage – alt lige fra rensdyr til elefanter. I sit foredrag fortæller Steen om jagtens væsen og om sine mange eventyrlige jagtrejser over det meste af verden. Steens foredrag er en oplevelse i sig selv, som indeholder medrivende jagthistorier og selvironiske beretninger om egne fiaskoer, som uden tvivl vil få smilet frem hos deltagerne. Steen er forfatter til flere bøger om egne jagteventyr, heriblandt: ”Safari for alvor” og ” At skyde en elefant”. Derudover er han redaktør på netmagasinet Hunters Magazine, hvor han fast kommenterer på Jagt, Vildt og Våben

 

Jagt giver liv. Til vildtet, til jægerne og til det omgivende samfunds naturbegejstring. Uden jagt ville naturen være overladt til sig selv. Det gik også fint nok de første 900 millioner år af dyrerigets historie, men så dukkede det begærlige menneske op, og siden har naturen været under konstant tilbagetog. Kun velorganiserede grupper af økofacister, videnskabsfolk og jægere kan i dag værne om den oprindelige vilde natur, og jægerne er stort set ene om at kanalisere penge direkte over i naturen. Derfor kan den natur vi kender i dag og den vi drømmer om skal omgive os i morgen, kun bevares og realiseres hvis jagten indgår som en balanceret del af den samlede forvaltning. Uden jagt forsvinder de helt store pengestrømme og den mest ihærdige naturbeskyttelse. Resultatet vil være, at naturen herefter er underlagt de gode hensigters mangelfulde økonomiske formåen. Det kommer aldrig til at gå godt.

Kom og hør Steen Andersen som på denne måde sætter tingene på spidsen. 

Steens foredrag bugner af veloplagt fortællelyst og er ikke som alle de andre jagtforedrag. For udover de medrivende jagthistorier og selvironiske beretninger om egne fiaskoer, så få man foruden suset, gyset og grinet også noget med sig, som man kan tænke over i fremtiden. Samtidig rummer det en god, solid argumentation for jagtens berettigelse.

 Pris: 

Medlemmer kr. 50,00 

Ikke medlem kr. 100,00

Der vil blive serveret kaffe og kage i pausen

 Beløbet skal indbetales på konto 6515-3050524794 eller MobilePay til 66453 senest den 12. november 2018

I feltet "Besked til modtager" anføres nr. 2166 + navn

Din tilmelding er først gældende når vi har set en bekræftelse på din indbetaling

Sted:

Mosehuset
Mosesvinget 3, 2400 København (gode parkerings muligheder)
Kontaktperson: Svend Isling, svend.isling@sjf.dk

Tilmelding:  Klik Her

 


Juleskydning 8. december 2018
Kl 10:00-ca 14:00

DSC06697.JPG

Juleskydningen, afholds som en 24 duers Jagtskydning, ( med 1 duble) efterfulgt af en serie 25 duers Compact Sporting (enkelt duer).

Resultatet deles op i  to rækker , en række A og en række B

Indskuddet på kr 50 går til præmier for skydningen.

Herefter overgår arrangementet til den næste fase, som består af en pakkeleg, hvor en "sekser" giver adgang til at vælge en gave. Når en gave bliver valgt bliver den straks pakket ud, så indholdet kan beundres.

Når alle havde fået gaver, kaffen var drukket bliver alle sendt afsted med et ønske om en god jul og godt nytår.

Deltagelse i skydning sker på eget kort og patroner - medbring en pakke til ca kr 50 til pakkelegen

Ingen tilmelding  - mød op med patroner, kort til duer, en pakke til pakkelegen og godt med julehumør


Indkaldelse til Årsmøde Danmarks Jægerforbund, Storkøbenhavn,  Kreds 7

Sted:          Mosehuset, Mosesvinget 3, 2400 København NV
Dato/tid: 15-01-2019 18:30- ca. 21:30

Tilmelding til spisning 09-01-2019 til Frank.rattleff@sjf.dk eller olejervin@gmail.com. 


Der indledes med spisning hvor der serveres stegt flæsk og persillesovs. 

Af hensyn til dem som ønsker at deltage i spisningen vil vi meget gerne have en indikation på hvor mange der kommer, så send venligst en mail til enten Frank.rattleff@sjf.dk eller olejervin@gmail.com. 

Årsmødet starter kl 19:30 

Dagsorden ifølge vedtægter .
1 Valg af dirigent 
2. Aflæggelse af beretning for jægerrådets virke 
3. Valg af formand (kun i valgår) 
4. Orientering om bestyrelsens sammensætning 
5. Indstilling af indtil to kandidater til hovedbestyrelsen og suppleanter for disse (kun i valgår) 
6. Indstilling af delegerede til repræsentantskabsmødet. 
7. Indkomne forslag 
8 Eventuelt 

Morten Sinding, Danmarks Jægerforbundkommer og fortæller om det jagt-politiske arbejde.


 

 

Nyheder fra Kredsen


Nyheder fra forbundet

« Forrige1...Næste »

Vildtkød til alle i Lyby


Lyby Forsamlingshus nord for Skive lagde sidste weekend rammer til, da Lyby Borgerforening havde inviteret hele lokalsamfundet til en festmiddag i vildtets tegn. Hvert eneste sæde - 156 - i forsamlingshuset var fyldt, og 90 procent af dem var ikke-jægere. Det er en succes til efterligning blandt landets gastronomi interesserede.

Vildtkød til alle i Lyby


Lyby Forsamlingshus nord for Skive lagde sidste weekend rammer til, da Lyby Borgerforening havde inviteret hele lokalsamfundet til en festmiddag i vildtets tegn. Hvert eneste sæde - 156 - i forsamlingshuset var fyldt, og 90 procent af dem var ikke-jægere. Det er en succes til efterligning blandt landets gastronomi interesserede.

Vildtkød til alle i Lyby


Lyby Forsamlingshus nord for Skive lagde sidste weekend rammer til, da Lyby Borgerforening havde inviteret hele lokalsamfundet til en festmiddag i vildtets tegn. Hvert eneste sæde - 156 - i forsamlingshuset var fyldt, og 90 procent af dem var ikke-jægere. Det er en succes til efterligning blandt landets gastronomi interesserede.