Juleskydning 2013

Foto af Eric Yvanes

Klubmesterskab 2018

Klubmesterskabet blev afholdt Lørdag den 30. Juni 2018 kl 10:00 - ca. 16:30

 

Vi startede med en omgang Jagtskydning 24 duer (traditionelt kastet )  Sommerskydning_Tage.png

og slutter af med en 25 duers sporting serie (enkelt duer).

I jagtskydningen opstod der der for mange en erkendelse af at træning kunne have nyttet, da flere af skytterne fandt at der var overraskende meget luft omkring duerne og at duerne ikke havde tænkt sig at befinde sig der hvor haglene blev sendt hen.

Det blev også hurtigt klart at mange af de håbefulde skytter havde efterladt koncentrationen i klubhuset til fordel for den gode stemning.

Da jagtskydningen, som i øvrigt blev afholdt med højt humør og i god orden var blevet afsluttet, var stillingen i række A, at de tre bedste skytter havde ramt/afgivet skud hhv 22/28, 19/27 og 18/26 i række B var resultatet hhv. 18/26, 18/27 og 17/26.

Herefter påbegyndtes sportingen, som efter en del kloge ord og forslag blev startet med de specificerede enkeltduer.

Det viste sig hurtigt at den koncentration,  som for enkelte skytter havde udeblevet, indfandt sig da de første duer blev kastet.

Skydningen blev afholdt meget veldicipleret til formandens store tilfredshed.

Resultatet fra sportingen vendte helt om på det samlede resultat idet resultatet fra sportingens række A var hhv 22, 20 og 18 og for række B blev resultatet hhv. 16, 15 og 14.

Samlet set (Sporting skud tæller ikke med) blev klubskydningen i række A vundet med 40/27  herefter blev resultaterne 40/28 og 39/27 - det var et meget tæt resutat.

I række B blev vundet med  29/27, 28/26 og 17/31.

Klubpokalen tilfaldt igen i år formanden.

Herefter kørte vi til vores videre opholdssted i Smørum, (Fælleshuset, Marklodden 51, Måløv) hvor grillen blev varmet op og gjort klar.

Mens forkosten var ved at blive klar blev en række præmier og gaver udloddet til deltagerne.

Der var i år to hoved sponsore af vores præmier og gaver, nemlig Flügger og Mike Hammer Jagttøj hvilket vagte stor tilfredshed blandt de heldige deltagere.

Det blev en super hyggelig frokost, hvor deltagerne havde svært ved at løsrive sig fra selskabet.

Det blev også besluttet at Klubskydningen i 2019 vil blive afholdt lørdag den 15. juni kl 10:00-ca. 16:00

Jens_Bitsch_UB.jpg

Husk derfor at sætte denne dato i kalenderen
Pårørende, kærester, koner, mænd forældre er meget velkomne

Tilmelding venligst til foreningens kasserer: Eric Yvanes på email ey@mail.tele.dk / 20234069

Betaling på kr 150 pr person ( dækker præmier og frokost)

 

Med venlig hilsen

Jens Bitsch Larsen
Formand


 

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/