Du er her. Kalvebod Jagt Klub > Opskrifter > Supper > Fasansuppe

Berits fasansuppe 

Fasan.jpg 

Denne opskrift giver ca. 5 liter suppe

Ingredienser:

2     fasaner
4     gulerødder
       pastinak og knoldselleri  kan også kommes i.
4-5  løg
1     helt hvidløg
3     spsk. smør
3     spsk. olie
2-4 chili alt efter smag
1     spsk. timian
1     spsk. rosmarin
1     tsk. peber
2     store dåser koncentreret tomatpure
4     l. vand
8     hønsebouillon terninger
4     grøntsags bouillon terninger
½    l piskefløde
2     dl sherry eller madeira

 

Gør fasanerne i stand og del dem i mindre stykke.

Skræl gulerødderne og evt. andre grøntsager og skær dem i mønter og svits dem i smør og olie i ca. 5 min.

Tilsæt krydderier og fasanstykkerne og lad det snurre yderligere 10 min. ved jævn varme.

Hæld vand og bouillon terninger samt hvidløg i gryden og lad suppen simre i ca. 1 ¾ time.

Suppen skummes når den koger.

Tag fasanstykkerne op og skær og pil alt kødet fra benene og del det derefter i små stykker.

Si suppen, hæld den tilbage i gryden og tilsæt piskefløde, tomatpure, sherry eller madeira.

Smag suppen til med salt og varm fasankødet i suppen.

Byd ris, lune flutes eller kuvertbrød til.